26-07-09: 19:10 | af: Christoffer R. Stig Christensen
Foto: ScanpixMed en øl i hånden gjorde Team Saxo Banks Fränk Schleck status over tre ugers strabadsers i Frankrig, da TV 2 Sporten fangede ham på Champs Élysées.
"Jeg har det godt, for vi har holdt os til det, vi hele tiden har sagt og lovet. Vi vandt næsten, vi fik næsten to folk på podiet, men Lanec Armstrong var stærk og kørte meget klogt på Ventoux. Derfor savner vi to brødre på podiet, men som jeg sagde, så er vi meget glade. Andy blev toer, jeg blev femmer, og jeg gav mit allerbedste. Derfor er jeg slet ikke skuffet, og jeg tror, at alle vil huske, at Schleck-brødrene og et helt Saxo Bank-hold satte sit fodaftryk på løbet," lød det fra luxembourgeren.