15-06-09: 10:56 | af: Miriam Kjer
Foto: ScanpixVinderen af Dauphiné Libéré 2009, Alejandro Valverde, er klar til at hjælpe Astana-rytteren Alberto Contador i årets udgave af Tour de France - hvis han ellers får lov til at køre løbet.
Valverde fik nemlig åbenlys hjælp af Contador i jagten på sejren i Dauphiné, hvor Astana-rytteren kom spanieren til undsætning hver gang, Cadel Evens forsøgte at angribe. Den gestus vil Valverde nu gengælde.
"Hvis jeg kan hjælpe ham under Tour de France, så vil jeg gøre det," siger Alejandro Valverde til cyclingnews.com.
Caisse d'Epargne-rytteren er på grund af en dopingsag udelukket fra at køre cykelløb i Italien, og da Tour-feltet i år kører en enkelt dag i støvlelandet, er det endnu uvist, om han får lov til at deltage.